html_5 Thomas Jørgensen får plads i Teknisk Udvalg
Back
Mobil-stor 1
26.01.2022 | Af: Michael Frederiksen

Thomas Jørgensen får plads i Teknisk Udvalg

På aftenens byrådsmøde i Frederikshavn Kommune indtræder Thomas Jørgensen (V) i byrådet som afløser for Asger Mortensen (V), der har fået konstateret uhelbredelig kræft.

Artikelbanner 1

- Det er på et meget trist grundlag, og vi er alle meget berørte over Asger Mortensens besked, men byder naturligvis Thomas Jørgensen velkommen i gruppen, siger gruppeformand Mette Hardam.

Hun fremhæver, at Thomas Jørgensen, i lighed med Asger Mortensen, er et meget engageret menneske, som brænder for at skabe resultater for Frederikshavn Kommune.

Venstres byrådsgruppe har foretaget en ganske lille justering på udvalgspladserne. Lone Haugaard overlader pladsen i Teknisk Udvalg til Thomas Jørgensen. Til gengæld indtræder Lone Haugaard i Kultur- og Fritidsudvalget i stedet for Asger Mortensen.

Thomas Jørgensen indtræder desuden i Sæby Jernvandkur og bliver formand for Strandfora Syd.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Mobil-lille 1
  • Mobil-lille 2
  • Artikelbanner 5
  • Mobil-lille 3
  • Mobil-lille 4