html_5 Weiss i Frederikshavn: Jeg stemmer nej
Back
Mobiltop 1
18.01.2021 | Af: Michael Frederiksen

Weiss i Frederikshavn: Jeg stemmer nej

Pernille Weiss (C), medlem af Europa-Parlamentet, besøgte fredag blandt andet ME Production i Frederikshavn.

Artikelbanner 1

Her så Pernille Weiss, hvordan direktør Jens Peter Faldt og hans team af smede og ingeniører bruger corona-tiden til at udvikle nye grønne teknologier, der kan sætte CO2-udslippet ned nu.

I denne uge skal Europaparlamentet stemme om en ny lov, der kan få store økonomiske konsekvenser for det maritime Danmark, hvis den bliver vedtaget.

For at blive klogere inden afstemningen, besøgte Pernille Weiss ME Production, som producerer og sælger scrubbere, der renser skibes udstødning for blandt andet svovlgasser.

- Det paradoksale er, at der for bare et år siden – 1. januar 2020 – trådte en lov i kraft, der gjorde det attraktivt for rederierne at installere scrubber-systemer. I stedet for at bruge mange penge på dyrt brændstof har mange rederier derfor allerede valgt at investere i en scrubber. Jeg stemmer naturligvis nej til lovforslaget, siger Pernille Weiss.

Under besøget i Frederikshavn hilste hun også den lokale vælgerforenings formand, Tomo Kijanovic, og næstformand Thomas Rugholm. Dette møde foregik udendørs på Pikkerbakken.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2