html_5 Tjekkiets landshold: Tusind tak, Frederikshavn
Back
Mobiltop 1
04.12.2020 | Af: Michael Frederiksen

Tjekkiets landshold: Tusind tak, Frederikshavn

Det kvindelige tjekkiske håndboldlandshold har sendt en varm og hjertelig hilsen til Frederikshavn fra Herning.

Artikelbanner 1

Tjekkiet, Spanien, Rusland og Sverige skulle lige nu have boet på Scandic The Reef i Frederikshavn og spillet deres indledende EM-pulje i Arena Nord. Det satte den omdiskuterede nordjyske corona-nedlukning en ærgerlig stopper for.

I aftes tog de fire hold hul på deres EM-program i Herning, men samtidig viste tjekkerne stort overskud. De har nemlig taget et herligt holdfoto, hvor alle er iklædt de strikhuer, som "strikkeminister" Jette Varmløse og hendes 70 strikkedamer har lavet til de fire hold, der skulle have været i Frederikshavn i disse dage.

Strikhuen og andre ting, som lå klar til holdene, er i stedet for kørt til Midtjylland, og tjekkerne sender på håndboldforbundets officielle Facebook-side denne flotte hilsen til Frederikshavn:

Tusind tak til jer i Frederikshavn Kommune for den fantastiske gave! Vi håber, at vi kan besøge jeres by i den nærmeste fremtid! Vi ønsker jer alt det bedste i denne svære tid!

I stedet for Frederikshavn bød Herning os endelig velkommen. Stadig tusind tak til beboerne i Frederikshavn, som har forberedt en smuk velkomstgave til os. Håndstrikkede huer i vores nationale farver blev strikket til os af 60 damer - Frederikshavns beboere!

Tusind tak til Frederikshavn Kommune og borgmester Birgit Stenbak Hansen for en vidunderlig dybfølt gave og støtte! Vi håber at se jer en gang i fremtiden!

Tjekkiet indledte EM i aftes med et nederlag på 23-27 til Sverige. Rusland vandt 31-22 over Spaniens VM-finalister.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2