html_5 Stjal BMW i Ålbæk og to indbrud i sommerhuse
Back
Mobiltop 1
28.09.2020 | Af: Michael Frederiksen

Stjal BMW i Ålbæk og to indbrud i sommerhuse

Nordjyllands Politis døgnrapport fortæller blandt andet om tre indbrud i den nordlige del af Frederikshavn Kommune.

Artikelbanner 1

Det ene fandt sted i en landejendom på Jerupvej i Aalbæk mellem torsdag 24. september kl. 16.00 og lørdag 26. september kl. 18.00.

Indbrudstyven brød et køkkenvindue op, og derefter blev skuffer i køkkenet og resten af huset gennemrodet for værdier.

Blandt de stjålne genstande er diverse former for værktøj, og det lykkedes også at finde nøglerne til en sort BMW 335Xi. Bilen, som er fra 2008, er nu meldt stjålet. Den har registreringsnummer CH 15 714.

Politiet hører gerne fra dig på 1-1-4, hvis du ser bilen, eller kan hjælpe med opklaringen af dette indbrud.

Der er også anmeldt et par indbrud i sommerhuse i Lodskovvad og Skiveren. Begge steder er der aflistet et vindue.

På Bævervej i Lodskovvad stjal tyvene seks lyseblå 7'er-stole. Dette indbrud fandt sted i perioden fra 20.-25. september.

På Merkurvej i Skiveren har der været indbrud mellem 4. og 25. september. Der er stjålet en PH 80-standerlampe, et Wegner-sybord samt to spisestuestole af mærket J.L. Møller.

Weekenden har også budt på en narkobilist. Søndag eftermiddag stoppede politiet en 23-årig mand fra lokalområdet på Tuenvej, og en test viste, at han havde indtaget hash.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2