html_5 Bowlingklubben BC Royal satser på ungdommen
Back
Mobiltop 1
27.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Bowlingklubben BC Royal satser på ungdommen

BOWLING: BC Royal har startet en ungdomsafdeling op, som allerede har fået god tilslutning. Indtil videre har omkring 30 unge spillet bowling i BC Royal, og der møder i gennemsnit 10-15 drenge/piger op til hver træning.

Artikelbanner 1

BC Royal deltog også i Foreningernes Dag, hvor der var pæn interesse for bowlingsporten, så mon ikke medlemstallet kommer til at stige lidt? Det håber bowlingklubben i Frederikshavn.

- Da beslutningen om opstart af en ungdomsafdeling var truffet, sendte vi tre seniormedlemmer på trænerkursus, så vi blev klædt ordentligt på til oplæringen af fremtidens stjernefrø, udtaler Rune Abildgaard, som er en del af trænerteamet.

- Vores fokus er, at det skal være hyggeligt, samtidig med at de unge lærer de forskellige teknikker som korrekt tilløb, kugleaflevering og mærketræning, siger Rune Abildgaard.

På sigt er det planen, at BC Royal skal have tilmeldt ungdomshold til turneringerne under Danmarks Bowling Forbund, men i opstartsfasen er der fuld fokus på træning.

BC Royals ungdom træner hver torsdag i ulige uger i tidsrummet kl. 17-18 i bowlinghallen Fred N’ Barney i Skippergade. Der er ikke noget fast kontingent. Man betaler 25 kroner pr. træning.

Du skal ikke ud at købe en masse udstyr, da både kugler og sko er til stede i bowlinghallen. Det eneste, du skal have med, er frisk energi og masser af gåpåmod.

Hvis du er ung og har lyst til at prøve kræfter med bowlingsporten, kan Rune Abildgaard kontaktes på tlf. 2873 4715.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2