html_5 SEIF's tophold: - Vi skal undgå at rykke ned
Back
Mobiltop 1
19.09.2020 | Af: Michael Frederiksen

SEIF's tophold: - Vi skal undgå at rykke ned

Oprykkerne fra SEIF er blot én point fra oprykning til serie 1, men cheftræner Kenneth Blaameier fastholder, at målsætningen stadig er at undgå nedrykning.

Artikelbanner 1

Det giver SEIF-træneren udtryk for inden lørdagens hjemmekamp mod Hals FS. Et opgør, der er valgt som Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen.

Er det realistisk at tro på SEIF i serie 1?

- Nej, det er det på ingen som helst måde i denne sæson. Nu mødte vi Brønderslev sidste weekend, som var klart stærkeste modstander, vi har mødt. De viste, at det ikke er realistisk, mener Kenneth Blaameier.

Men I er med i toppen midtvejs i sæsonen. Hvad er din reaktion på det?

- Det er vi selvfølgelig tilfredse med. Vi kommer som oprykkere, så vi går ydmygt til opgaven. Men det er tydeligt at se i omklædningen, at der er tilfredshed med den aktuelle situation, men vi føler os endnu ikke sikre på overlevelse, så hver kamp er stadig en eksamen, understreger SEIF-træneren.

Hals FS ligger til nedrykning med kun fire point - det er vel tre stensikre point?

- Nej, på ingen måde. Kampen i Hals endte 2-2, og Hals kunne have fået tre point, men vi går ind til opgaven med tro på tingene, forsikrer Kenneth Blaameier.

SEIF har et par skader på vigtige positioner, men træneren krydser fingre for, at alle mand bliver klar til lørdagens hjemmekamp, som dommer Martin Lyngberg fløjter i gang kl. 15.00.

Kan du ikke følge slagets gang på Nordjyske Bank Arena, opdaterer vi kampens højdepunkter her. Vi kårer også Kampens Spiller, som vanen tro får overrakt en lækker T-shirt fra Diadora.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2