html_5 Med Kronprins Frederik til Hirsholmene og Skagen
Back
Mobiltop 1
13.08.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Med Kronprins Frederik til Hirsholmene og Skagen

I aften viser TV 2 afsnittet med Kronprins Frederik, hvor han besøger Strandby, Hirsholmene, Læsø og Skagen i programmet "Kurs mod danske kyster".

Artikelbanner 1

H.K.H. Kronprinsen tog imod Mikkel Beha og familiens invitation om at sejle med dem på det sidste stykke af sommerens togt rundt i Danmark.

Kronprins Frederik slutter sig til Wallenbergs besætning i godt to døgn fra Strandby til Skagen. I Strandby bliver det til en snak med de gamle fiskere på havnen, inden han sammen med Mikkel Beha og familien stævner ud for at opleve nogle af Danmarks små og mere ukendte perler.

Første stop er Hirsholmene, hvor der kun er én fastboer. På disse kanter kan man også dykke på et boblende rev og være heldig at finde taskekrabber, så alle mand gør klar til dyk. Kronprins Frederik havde sit eget dykkerudstyr med ombord på skibet.

- Vi delte en glæde og en passion, fordi vi alle har en kærlighed til at dykke. Vi delte også kærligheden til vores land, til at sejle og til at sidde med et glas vin og spise nygrillede fisk om aftenen og sige: "Det er sgu fedt", siger Mikkel Beha.

I Kattegat springer Mikkel Beha og Kronprins Frederik ombord på en af de store hummerkuttere.

Mikkel Beha fortæller, at de ikke havde lagt et ”specielt kongeligt program” for turen. Derimod var det planen, at Kronprins Frederik skulle være med som ethvert andet besætningsmedlem og gøre det, som familien ellers gør: Sejle, møde lokale mennesker, lave mad på Wallenberg og ikke mindst dykke.

Programmet begynder kl. 20.00.


Artikelbanner 2

Flere nyheder

  • Artikelbanner 3
  • Artikelbanner 4
  • Artikelbanner 5
  • Artikelbanner 1
  • Artikelbanner 2